Randers-målscorer drømmer om Parken
Med et flot hovedstødsmål sendte Nicolai Brock-Madsen Randers FC på sejrskurs i onsdagens 1-0-sejr over AC Horsens i den første pokalsemifinale.
Angriberen håber at målet er nok til at sende Randers FC i pokalfinalen.
- Det kunne være mega fedt. Vi har i hvert fald et godt udgangspunkt. Men alt er åbent, mener 20-årige Nicolai Brock-Madsen inden returkampen om en uge i Horsens.
Han var selv på tribunen da Randers FC i 2006 ret overraskende vandt pokalfinalen med 1-0 over Esbjerg på trods af kronjydernes status som 1. divisionshold.
- Jeg husker den dag klart. Det var en stor oplevelse, og det kunne være helt fantastisk selv at få den oplevelse som spiller og komme derover at spille, siger Nicolai Brock-Madsen, der altid har spillet i Randers.
Hans træner var tilfreds med onsdagens sejr, som han dog mener var lige det smalleste.
- Men vi skal være tilfredse med sejren. Det ville aldrig blive sådan en kamp, hvor vi vandt 3-0. Vi har mødt dem to gange før i denne sæson, og det har været tæt hver gang, siger Colin Todd.
- Vi fortjente vores sejr, og jeg er tilfreds med både resultatet og spillet, siger Colin Todd.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned