Randers-matchvinder: En dårlig kamp fra vores side
Mikael Ishak målscorer til 1-0 til højre Foto: POLFOTO/Tariq Mikkel Khan
POLFOTO/Tariq Mikkel Khan
Mikael Ishak erkender, at Randers spillede en skidt kamp mod FCV, men for angriberen tæller kun sejren.
Spillet var ikke det bedste, men de tre point fejler ingenting. Randers FC slog fredag aften FC Vestsjælland med 0-1 i Slagelse, og nok en gang var det svenske Mikael Ishak, der blev matchvinder.
Det gjorde Ishak også, da Randers tidligere på sæsonen slog FC Vestsjælland med 1-0 på hjemmebane.
- Det var de tre point, der var vigtige for os. Men kampen var overordnet set dårlig fra vores side, så vi er meget glade for at få de tre point med hjem.
- Vi kom ikke særlig godt ind i kampen, men vi forsøgte at spille os op. Det må vi erkende ikke for alvor lykkedes. Vestsjælland er svære at spille imod, så det blev bestemt ikke en nem kamp for os, siger Ishak.
Randers-målmand Karl-Johan Johnsson måtte flere gange hive store redninger ud af ærmet for at forhindre en udligning fra hjemmeholdet.
- Jeg måtte et par gange levere benparader, men derudover havde jeg ikke så meget. Det var en fin kamp fra min side, siger Johnsson.
Træner Colin Todd er enig i, at Randers ikke spillede deres bedste kamp, men han ser kampen i et større billede.
- Det vigtigste i fodbold er at vinde. Vi spillede ikke flydende her, men vi spillede godt ude mod både Brøndby og FC København, så jeg ser sejren her som en belønning for de indsatser, som vi ikke fik noget ud af.
- Spillerne gravede dybt, og det er nødvendigt, når spillet ikke lige kører. Det er jeg meget tilfreds med, siger Todd.
Randers er med sejren på andenpladsen, syv point efter førende FC Midtjylland, der dog har en kamp til gode i weekenden.
Resultatet gør, at FC Vestsjælland fortsat ligger tredjesidst med to point ned til OB, der også har en kamp til gode.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde