To dage nåede Randers FC at være tilbage under nedrykningsstregen, inden kronjyderne med en 3-1-sejr over AaB onsdag aften atter rykkede foran både AGF og Sønderjyske i bundstriden.
Dermed er Randers tilbage på sporet efter søndagens lidt tamme præstation i Farum, ikke mindst fordi sejren over AaB kom i hus efter en flot og koncentreret indsats.
8346 begejstrede tilskuere på Essex Park fik et festfyrværkeri af en første halvleg med fire mål, tre forsøg på overliggerne og to hold, der gik målrettet efter den sejr, de begge havde så hårdt brug for.
Med en scoring til hvert mandskab inden for de første fem minutter var tonen slået an, og resten af halvlegen fulgte fornemt op på den lovende indledning.
Randers-spillerne viste sig endnu engang særdeles farlige i det hurtige omstillingsspil, når midtbanen brød de aalborgensiske angrebsforsøg, og netop efter kvikke stikninger fra midtbanen kunne Yura Movsisyan og Mikkel Beckmann med hver sin flotte afslutning give hjemmeholdet en komfortabel 3-1-føring ved pausen.
Med den stilling kunne Ove Christensen dirigere sine spillere lidt længere tilbage på banen i anden halvleg, og AaB'erne fik derfor sværere ved at skabe chancer mod hjemmeholdet, der kæmpede for livet i SAS-ligaen og blev belønnet for indsatsen med stående ovationer og tre yderst værdifulde point.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde