Superliganedrykkerne fra Randers FC lader til at få en hurtig tilbagevenden til den bedste danske fodboldrække.
Fredag blev det i sæsonens første kamp i 1. division til en sikker 4-1-sejr over den nydannede fusionsklub Vejle Boldklub Kolding - eller bare Vejle-Kolding.
Randers blev dog rystet i slutningen af første halvleg, da Vejle-Koldings Azer Busuladic bragte gæsterne foran 1-0 efter et kæmpedrop af Randers-målmand David Ousted.
Nedrykkerne kom dog flot ud til anden halvleg, og på syv fremragende minutter fra det 51. til det 58. minut fik Randers vendt kampen og førte pludselig 3-1 efter mål af Jonas Kamper, Mads Fenger og Kasper Lorentzen.
Lasse Rise afgjorde kampen med 20 minutter igen, da han gjorde det til slutresultatet 4-1.
I fredagens anden kamp i 1. division var der også stor niveauforskel, da Viborg på hjemmebane bankede Hjørring med 4-0.
Viborg har netop lejet Mads Hvilsom af FC Midtjylland for resten af sæsonen, og det lader til at have været en fornuftig idé.
Den 18-årige angriber lavede nemlig tre af Viborgs fire mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker