Randers slår Hobro i lokalopgør og ryger til tops
Randers FC slog søndag Hobro 2-1 på hjemmebane og er dermed nyt førerhold i Superligaen. Kasper Fisker sikrede sejren for Randers, da han scorede direkte på frispark i anden halvleg.
Opgøret var et topopgør, da begge hold kunne kravle op på Superligaens førsteplads, hvis de vandt.
Hobro fik en fantastisk start på opgøret, da Martin Thomsen allerede efter syv minutter bragte oprykkerne i front. Scoringen var et regulært drømmemål, da han kanonerede bolden op i krogen med et langskud.
Gæsterne fra Hobro burde være kommet foran 2-0, da Emil Berggreen brændte en stor chance i første halvleg, men Randers slap med skrækken.
Bagmanden bag Randers-sejren var midtbanekreatøren Kasper Fisker, som ved vinterpausen skiftede på en fri transfer fra Hobro til Randers. Han tegnede sig både for mål og assist og var konstant farlig for hjemmeholdet.
Kort før pausen bragte Randers balance i regnskabet. Fisker sparkede et hjørnespark ind i panden på Djiby Fall, som flot kunne udligne for hjemmeholdet med et hovedstødsmål.
Sejrsmålet blev scoret i efter pausen, da Kasper Fisker scorede et vidunderligt frisparksmål.
Lokalopgøret var underholdende fra start til slut, og der var flere store muligheder til begge hold. Flere gange måtte de to holds målmænd have træværket til hjælp.
Især Randers FC havde flere store muligheder igennem hele kampen, hvor begge holdets to angribere Djiby Fall og Viktor Lundberg brændte store chancer. Kronjyderne savner tydeligt sidste sæsons topscorer Ronni Schwartz, som man stadig arbejder på at erstatte.
Fisker var ikke den eneste spiller, som har en fortid på modstanderholdet. Hobro-spillerne Anders Egholm og Jonas Damborg har begge en fortid i Randers FC.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned