Randers slår sekundahold efter straffedyst i pokalkamp
Der stod 1-1 efter ordinær og forlænget spilletid, og Randers FC slog først Næsby efter straffeafgørelse.
Superligaholdet fra Randers FC er klar til tredje runde i pokalturneringen, som hedder Sydbank Pokalen.
Det stod klart tirsdag aften, da Randers på udebane besejrede Næsby Boldklub, der til daglig spiller i Danmarksserien.
Det holdt dog hårdt for Randers, da den ordinære spilletid sluttede 1-1.
Der blev ikke scoret i den forlængede spilletid, og derfor skulle det hele afgøres i en straffesparkskonkurrence.
Her var gæsterne stærkest, og da Benjamin Stokke scorede Randers' fjerde mål i træk i straffesparkskonkurrencen, så var sejren en realitet, efter at hjemmeholdet misbrugte to spark i træk.
Randers kom planmæssigt foran efter et kvarter ved Mads Aaquist, men efter en times spil fik det undertippede hjemmehold udlignet.
Martin Lund Pedersen sendte et tørt spark afsted fra venstre side, og bolden strøg i mål til 1-1.
I den forlængede spilletid lurede Næsby på sensationen og formåede at lukke af defensivt. Selv om Randers pressede på, så lykkedes det ikke at finde en afgørelse i åbent spil, og det hele blev altså afgjort i en straffedyst.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned