Efter 4-0-sejren over Esbjerg søndag og sejren på 2-1 over AGF i torsdags har Randers for alvor lagt billet ind på at ville blive i SAS Ligaen. Men at kronjyderne nu skulle gå hen og blive overmodige efter de gode resultater, afviser en af banens bedste mod Esbjerg, kantspilleren Mikkel Beckmann.
- Vi ligger jo stadig og roder rundt i bunden, så der er slet ingen risiko for, at vi bliver for overmodige. Hvis bare vi taber én kamp, mens Sønderjyske vinder en, er vi jo tilbage i den samme rulle som i efteråret, slår Beckmann fast.
Til kampen mod Esbjerg var der kun mødt lidt flere end 3000 tilskuere op i Randers. De var meget stille indtil Randers' første scoring efter 20 minutter, men derfra livede de gevaldigt op.
- Det var meget vigtigt for os at score hurtigt, det har vi ikke rigtig prøvet før. Det var tydeligt at mærke, at der gik et sus gennem stadion, da det skete. Og da jeg selv scorede til 2-0, fik jeg vist også betalt lidt tilbage for de mål, jeg skylder, erkender Mikkel Beckmann.
En anden Randers-profil, midtbanespilleren Kasper Lorentzen, der mod Esbjerg optrådte med både overblik og fysisk overskud, ville heller ikke udtrykke for stor optimisme efter sejren over Esbjerg.
- Vi er nødt til bare at blive ved med at fokusere på os selv og lave vores eget arbejde. Det er lykkedes i de første fem kampe her i foråret, og så må vi se, hvor det bærer hen. Jeg tænker ikke på at skulle garantere, at vi bliver i SAS Ligaen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker