Randers-spillerne forventer ingen hjælp i kampen om at undgå nedrykning. Efter 3-1-sejren over AaB onsdag aften er spillerne indstillet på, at der også skal resultater til i sæsonens sidste to kampe.
- Ingen hjælper os, og det er vi klar over. Jeg tvinger mig selv til at være ligeglad med resultaterne i de andre kampe og koncentrerer mig om os selv, siger midtbanespilleren Kasper Lorentzen.
Af samme årsag har han ikke tænkt sig at se den indbyrdes kamp mellem Randers' to bundrivaler, AGF og Sønderjyske, i morgen aften.
- Ellers sidder jeg og bander og svovler foran fjernsynet, og egentlig ved jeg slet ikke, hvilket resultat, der vil være bedst for os i den kamp, siger Kasper Lorentzen.
Samme indstilling har Mikkel Beckmann, der mod AaB scorede endnu et mål i en flot forårssæson.
- Jeg er ligeglad med den kamp. Hvis det bliver uafgjort mister begge hold to point, og hvis et af holdene vinder, får det andet det meget svært. Jeg ved ikke, hvad vi skal håbe på. Det vigtige er, at vi i aften har lagt et godt pres på dem begge, siger Mikkel Beckmann.
Han afviser, at det passer hans hold bedre at ligge under stregen og være "jægerne" frem for de jagede.
- Jeg ved godt, at det kunne se sådan ud i søndags, da vi spillede en dårlig første halvleg mod Farum. Men for mit eget vedkommende føler jeg en stor lettelse over, at vi igen er over stregen. Det er et bedre udgangspunkt til kampene, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde