Randers Stadion får nyt græstæppe i sommerpausen
Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen, d. 5. oktober sidste år i superligakampen mellem Randers FC og FC Nordsjælland på AutoC Park i Randers. Foto: Ernst van Norde/POLFOTO/arkiv
Ernst van Norde/POLFOTO/arkiv
Randers' superligahold får et nyt græstæppe at udfolde sig på fra starten af den kommende sæson.
Det nuværende græstæppe på Randers Stadion bliver udskiftet med helt nyt, når Superligaen holder sommerpause, skriver Randers FC i en pressemeddelelse.
Ambitionen er at skabe landets bedste fodboldbane, som også skal bruges til at huse landskampe og andre sportsevents.
Randers tager en metode i brug, som ifølge klubben ikke tidligere er brugt på danske superligastadioner.
- Ved hjælp af præcise specialmaskiner fra England, bliver de øverste par centimeter af banen høvlet af. Det eksisterende græs og ujævnheder i overfladen fjernes.
- Herefter udlægges et nyt lag vækstjord, der bliver sået nye græsfrø, og der gødes. I løbet af seks til otte uger vil de nye frø danne et tæt og vitalt græstæppe på en hel jævn bane, lyder det i pressemeddelelsen.
Randers' sportschef Peter Christiansen sætter pris på, at det nye græstæppe kan være klar til sæsonstarten.
- Da Randers Kommune forelagde os idéen med at få anlagt et helt nyt græstæppe, var vi selvfølgelig med på den.
- Den nuværende bane har jo efterhånden en del år på bagen, så det bliver fantastisk for spillerne at få et helt nyt og plant underlag til næste sæson med en græskvalitet, der er helt i top, slidstærkt og robust for vind og vejr, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde