John 'Faxe' Jensen ligner ikke en mand, der har det specielt spændende efter den ydmygende 0-3-bet hjemme til AaB.
- Jeg har det skidt. Når man lige har tabt 0-3, så har man det ikke godt, siger Randers FC-træneren efter sæsonens syvende nederlag.
Et nederlag, der cementerer Randers FC' placering som bundprop i SAS Ligaen. Den placering får dog ikke EM-helten fra 1992 til at ryste på hænderne over sin position som cheftræner.
- Fisk, siger han smilende og fortsætter:
- Hvad skal jeg sige? Jeg kan da godt sætte den samme plade på, som jeg har gjort de andre mange gange, jeg er blevet stillet det spørgsmål. Jeg har jo ikke noget at gøre med min position. Det eneste, jeg kan gøre, er at knokle videre på træningsbanen.
Og skal man tro Randers-direktør Jacob Nielsen, så kan John 'Faxe' Jensen sidde roligt på trænerbænken.
- Lad os nu tale direkte ud af posen omkring trænersituationen: Vi gør ikke noget, fastslår bundholdets øverste chef.
- Så længe jeg har troen på, at vi kan vende det, gør vi ikke noget. Men selvfølgelig er der en grænse for, hvor lang snoren er. Jeg tror ikke, I skal forvente, at vi står med ét point efter 33 kampe, forklarer direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned