Randers-træner forventer tæt dyst om europæisk chance
Olafur Kristjansson og Randers kan stadig havne i Europa League efter en svingende sæson. For at bevare håbet skal OB nedlægges. Foto: /ritzau/Sch?tze Ren?
/ritzau/Schütze René
Randers-træner Olafur Kristjansson er forsigtig optimist inden holdets kampe mod OB i Europa League-kapløbet.
Efter 4-1 samlet over AaB er Randers FC klar til at spille mod OB i kampen om at få lov til at møde nummer fire i medaljeslutspillet om en billet til Europa League.
De to kampe byder på et gensyn mellem to hold, der kender hinanden særdeles godt.
Kampene bliver således det femte og sjette møde mellem de to mandskaber i denne sæson, og det bliver tætte opgør, forudser Randers-træner Olafur Kristjansson efter onsdagens 2-1-sejr over AaB.
- Det er jo klart, at OB kender os, og vi kender dem, og så er det jo typisk sådan, at det er de små marginaler, tilfældigheder eller individuelle spillere, der afgør det, lyder det fra Randers-træneren.
Træneren har set sit hold vinde to og tabe to af de hidtil fire opgør mod fynboerne i denne sæson.
- Vi er to forskellige hold på mange måder, men jeg har kæmpe respekt for OB, deres spillere, og det, de laver dernede.
- Vi ligner måske hinanden i den forstand, at de også havde en effektivitetskrise, men har arbejdet sig ud af den.
- Det håber jeg også, at vi har fået gjort. Hvis vi er dygtige nok i de næste to kampe, så har vi muligheden for at komme videre, og så kan alt ske, siger han.
Randers forspildte tidligere på sæsonen muligheden for at komme med i medaljeslutspillet, men Kristjansson vil ikke fælde nogen dom over kronjydernes sæson. Den kan nemlig stadig blive en succes.
- Det kommer an på præstationerne i de næste kampe. Jeg har det fint med sæsonen, selv om der har været op- og nedture. For hvis man kommer igennem nedturene som en stærkere person, så er man på rette vej, siger han.
Første kamp mellem OB og Randers spilles lørdag i Odense, mens der er returkamp i Randers mandag 29. maj.
Vinderen af de to kampe møder nummer fire i medaljeslutspillet om den sidste europæiske billet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned