Efter syv mål i forårets to første kampe måtte Randers FC gå fra banen uden scoringer, da holdet spillede 0-0 mod Horsens søndag eftermiddag.
- Vi fungerede ikke ret godt i stort set alle faser af spillet. Det var ikke kun forsvarets, midtbanens eller angrebets skyld. Det var over hele linjen. Vi havde ikke momentum, siger Randers-træner Ove Christensen.
I en chancefattig kamp var Horsens trods alt tættest på en scoring, og derfor er Ove Christensen glad for sin målmand David Ousted.
- Horsens var bedst i alle spillets faser. De var aggressive, spillede 100 procent igennem og havde fysisk pondus. Vi må glæde os over det ene point og David Ousted, for det var en hård kamp at komme igennem, siger han.
Offensivspilleren Mikkel Beckmann ramte overliggeren i første halvleg, hvilket stort set var Randers' eneste gode forsøg på mål.
- Vi skabte ikke mange chancer, og det var ikke flot i offensiven. Vi holdt nullet, men det var ikke en godkendt indsats, siger Mikkel Beckmann.
Randers havde store problemer med at komme frem til muligheder og forfaldt for ofte til lange bolde.
- Vi kunne ikke spille fodbold på den bane. Der var sand over det hele, så vi var nødt til at spille med lange bolde. Vi kunne ikke gøre andet, siger Mikkel Beckmann.
Randers ligger nummer fortsat lunt i midten med 26 point efter 22 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde