Randers-træner vil aldrig mere bruge Christian Keller
Christian Keller kommer ikke til at spille for Randers FC, så længe Colin Todd er træner, siger Todd.
Fodboldspilleren Christian Keller kommer ikke til at optræde for sin klub, Randers FC, så længe Colin Todd er træner i klubben.
Det siger træneren i et interview med TV 3 Sport fredag.
- Så længe jeg er her, kommer det ikke til at ske, siger Todd.
Todd har truffet beslutningen på baggrund af den såkaldte kone-sag, hvor Keller indledte et forhold til den nu tidligere holdkammerat Jonas Borrings fraseparerede kone.
Borring har siden fået sin kontrakt annulleret. Træneren mener, at Keller burde have forladt klubben i stedet.
- Jeg har set noget lignende ske tidligere, hvor den skyldige har måttet forlade klubben. Sådan skulle det have været håndteret hurtigt af klubben. Der har været eksempler på spillere tidligere i denne klub, som er blevet sendt ned i ungdomstruppen.
- Ledelsen sagde, at det ikke kunne lade sig gøre på grund af Fifa-regulativerne. Jeg mener, at det kunne lade sig gøre, men det skete ikke, siger træneren til TV3 Sport.
Colin Todd har ikke brugt Keller, efter episoden kom frem. Todd har ikke længere respekt for Keller. Det har træneren sagt ved flere lejligheder.
Inden kampen mod Brøndby - få dage efter sagen kom frem - gik forlydender på, at flere Randers-spillere ikke ville spille på hold med Keller, fordi deres sympati lå hos Jonas Borring.
Men det er ikke spillernes beslutning, understreger Todd.
- Det er min beslutning. Kun min beslutning, siger træneren.
Tidligere fredag sagde Randers-direktør Michael Gravgaard, at det alene er trænerens beslutning, om Keller skal spille eller ej.
Keller er på kontrakt i Randers indtil sommeren 2017, og han har tidligere udtalt, at han ikke er interesseret i at spille andre steder end i Randers.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker