Randers udlejer sydafrikansk problembarn
Mandla Masango scorede i første spillerunde i denne sæson. Han spillede den efterfølgende kamp, men havnede siden i unåde. Foto: Polfoto/Tobias Nicolai
Polfoto/Tobias Nicolai
Mandla Masango er færdig i Randers. Angriberen udlejes i et halvt år, og planen er, at han sælges til sommer.
Superligaklubben Randers FC behøver ikke at bekymre sig om problembarnet Mandla Masango i det næste halve år.
Tirsdag aften meddeler Randers, at sydafrikanske Mandla Masango frem til sommer bliver udlejet til Supersport United FC i Masangos hjemland.
Masango har ikke fået spilletid i Randers siden slutningen af juli. Her udtrykte spilleren og hans daværende agent, Buddy Farah, at han gerne ville skifte klub.
Det gik Randers ikke med til, og Masango nægtede at træne i seks uger. Siden trænede han med klubbens ungdomshold.
I Randers glæder sportschef Ole Nielsen sig over, at Masango er blevet udlejet.
- Vi har stået fast i det sidste halve år for at vise, at en spiller ikke bare kan diktere slagets gang over for sin klub, og at man skal respektere de aftaler, man indgår.
- Men vi skal også videre, og lige nu er der ingen, der vinder på, at Mandla ikke spiller.
- Mandla har strakt sig langt for at få det her til at ske, og med lejeaftalen håber vi, at han kan få gang i karrieren igen og gøre sig attraktiv i forhold til et salg til sommer, siger Ole Nielsen.
Når Masango til sommer vender tilbage til Randers, har han fortsat et år tilbage af kontrakten.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker