Randers vil lade premierebommert gå ud over Esbjerg
Sønderjyskes topscorer, Johan Absalonsen, forhindrede i lørdags, at Randers FC åbnede foråret med en sejr.
Randers FC indledte forårssæsonen i Superligaen med at smide point mod Sønderjyske i overtiden, og 1-1-resultatet var generelt en skuffelse for træner Colin Todd.
Det bitre premiereresultat på hjemmebane mod sønderjyderne skal gå ud over Esbjerg, som tager imod Randers på søndag.
- Det var en skuffende åbningskamp. Bagefter føltes det mere som et nederlag end et point på kontoen.
- Nu ser jeg frem til spillernes reaktion, og jeg ved, at vi alle får en positiv reaktion. Vindermentaliteten i den nuværende trup har aldrig været stærkere og mere markant i min tid i Randers.
- Det sårer spillerne virkelig meget at miste to point på den måde, vi gjorde mod Sønderjyske, siger Todd til klubbens hjemmeside.
Randers-træneren er sikker på, at spillerne vil reagere med stor aggressivitet mod Esbjerg med det ene formål at gøre ondt på modstanderen.
- Vi skal udnytte de situationer, hvor vi er i boldbesiddelse. Og vi skal være klar over, at der kommer perioder i kampen, hvor Esbjerg dominerer, og så skal aggressiviteten udmønte sig i, at vi formår, at de ikke gør ondt på os.
- Esbjerg bliver en stor udfordring for os, og det kræver en stor indsats at komme hjem med point, vurderer Todd.
Esbjerg har mange nye ansigter med i forhold til i efteråret, så Todds kendskab til vestjyderne i deres nuværende forfatning er ikke stort.
- Vi fokuserer først og fremmest på os selv, og som jeg sagde tidligere; vindermentaliteten i denne klub har aldrig været større, end den er nu, understreger Todd.
Kampen mellem Esbjerg og Randers spilles på Blue Water Arena søndag klokken 13.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde