Rangers nærmer sig comeback til første klasse i Skotland
Tre år efter degradering til fjerdebedste række skal Rangers FC nu spille om oprykning til Premier League.
Storklubben Rangers FC nærmer sig et ekspres-comeback til den skotske Premier League.
Glasgow-klubben blev i 2012 tvangsnedrykket til den fjerde bedste række efter en konkurs.
Nedturen for tre år siden er blevet fulgt op med oprykning i 2013 og 2014. I næste uge kan Rangers-spillerne så tage det sidste skridt, når holdet står over for Motherwell i to kampe, der gælder en plads i Premier League.
Rangers FC er i øjeblikket involveret i playoff-kampene i Skotland, hvor det indtil videre er lykkedes at eliminere Queen of the South og Hibernian.
Lørdag tabte holdet godt nok 0-1 på udebane til Hibernian, men da Rangers tidligere på ugen vandt det første opgør på Ibrox med 2-0, er Glasgow-holdet videre til to afgørende kampe mod Motherwell.
Næste uges modstander fra Motherwell sluttede på næstsidstepladsen i Premier League og kæmper for at undgå nedrykning.
Mens Rangers har været nede at vende i de lavere ligaer, har arvefjenderne fra Celtic vundet mesterskabet tre gange.
Rangers er dog fortsat den mest vindende klub i Skotland med 54 mesterskaber. Celtic er oppe på 46 mesterskabstitler.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde