Rangers nærmer sig EL-opgør mod FC Midtjylland
Joe Aribo (i midten) scorede til 1-0 for Rangers torsdag. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Lee Smith/Ritzau Scanpix
Rangers vandt det første af to opgør mod Proges Niederkorn om at møde FC Midtjylland i EL-kvalifikationen.
Rangers har det ene ben i tredje runde af Europa League-kvalifikationen, hvor FC Midtjylland i så fald vil blive modstanderen.
Torsdag vandt skotterne, hvis manager er Liverpool-legenden Steven Gerrard, hjemme det første af to opgør mod Progres Niederkorn fra Luxembourg med 2-0.
Dermed har Rangers et godt udgangspunkt, inden der næste torsdag skal spilles returkamp.
Skotterne var foran 1-0 ved pausen efter mål af Joe Aribo. I anden halvleg fordoblede Sheyi Ojo føringen.
Den tidligere FC Midtjylland-cheftræner Jess Thorup var også i aktion med sit Gent-mandskab torsdag.
Her endte den første kamp mod rumænske Viitorul Constanta i et regulært målorgie. Belgierne vandt således 6-3 og har derfor et habilt forspring inden næste uges returkamp.
Roman Yaremchuk scorede to af Gents mål og lagde op til yderligere to.
Danskerklubben Malmö FF spillede torsdag 2-2 med slovenske Domzale. Det svenske hold havde både Anders "AC" Christiansen, Lasse Nielsen og Søren Rieks i startopstillingen. Jonas Knudsen kom på banen i stedet for Rieks med cirka 25 minutter tilbage af kampen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker