Glasgow Rangers har sendt juridiske papirer til retten i Edinburgh med henblik på i værste fald at lade klubbens økonomi blive overtaget af administratorer.
Klubbens økonomiske situation er meget alvorlig, understreger bestyrelsesformand Craig Whyte.
- Jeg har truffet den beslutning, at den mest praktiske vej til at sikre klubbens fremtid på lang sigt er at gå gennem en formel omstruktureringsproces, siger Craig Whyte til klubbens hjemmeside.
- Det er fortsat muligt at afværge det, men det er den mest sandsynlige vej, siger han.
Hvis Glasgow Rangers bliver nødt til at fortsætte processen med at blive overtaget af administratorer, bliver klubben frataget 10 point.
Traditionsklubben afventer i øjeblikket udfaldet af en skattesag, hvor klubben risikerer at skulle betale knapt 450 millioner kroner.
Glasgow Rangers er i øjeblikket fire point efter førende Celtic i topstriden i Skotland.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde