Rangers vinder Old Firm og tager stort skridt mod titel
Et selvmål banede vejen for Rangers-sejr i Old Firm. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Russell Cheyne/Reuters
Rangers slog Celtic på et selvmål i rivalopgør og fører nu den skotske liga med 19 point.
Ni sæsoner i træk har Celtic vundet det skotske mesterskab, men i denne sæson ser det ud til, at Rangers kan bryde stimen og triumfere for første gang siden 2011.
Lørdag tørnede de evige rivaler sammen i Old Firm, og på hjemmebane Ibrox Stadium vandt Rangers med 1-0 og øgede forspringet i toppen.
Rangers, der har Liverpool-legenden Steven Gerrard som manager, har på førstepladsen 62 point for 22 kampe, mens Celtic på andenpladsen har 43 point, men for tre kampe færre.
Forud for kickoff var det et minuts stilhed i anledning af 50-året for stadionulykken på Ibrox i 1971, hvor 66 tilskuere mistede livet i forbindelse med kampen mellem Rangers og Celtic.
Da opgøret blev fløjtet i gang, var stilheden afblæst. Bare to minutter var spillet, da Celtic var tæt på en lynscoring. Odsonne Édouard afsluttede fra klos hold, keeper Allan McGregor reddede.
At Celtic havde hårdt brug for tre point for at mindske afstanden til konkurrenten, var til at se på spillet, da udeholdet angreb ivrigst i indledningen. Kampbilledet udlignede sig dog mere, som kampen skred frem.
Efter en times spil led Celtics forhåbninger dog et knæk, da Nir Bitton fik rødt kort for at rive en modstander, der var tæt på slippe fri, omkuld. Umiddelbart en lidt hård kendelse.
Udvisningen gav Rangers større overtag, og det gav føring 20 minutter før tid.
Et hjørnespark blev sendt ind i feltet, hvor Celtic-anfører Callum McGregor var uheldig at dirigere bolden i eget mål til Rangers-føring.
Celtic havde kort efter et nærgående langskud, men ellers havde Rangers godt styr på gæsterne og dermed blev endnu et skridt taget mod mesterskabet.
Suveræne Rangers er nu noteret for 20 sejre og 2 uafgjorte i 22 kampe.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub