Rangnick erkender klasseforskel mellem City og United
Ralf Rangnick er hentet ind som midlertidig manager for Manchester United frem til sommer. Derefter skal han indtage en sportslig lederrolle i klubben. Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix
Darren Staples/Ritzau Scanpix
Manchester United har lang vej endnu i forhold til at nå Manchester Citys niveau, erkender Ralf Rangnick.
Manchester United tabte søndag eftermiddag 1-4 til lokalrivalerne fra Manchester City, der viste sig overlegen på hjemmebanen, Etihad Stadium.
Efter en første halvleg hvor De Røde Djævle formåede at spille lige op med City, viste klasseforskellen mellem de to hold sig at være noget større efter pausen.
Det erkender Manchester United-manager Ralf Rangnick efter kampen.
- Jeg synes, vi spillede en god første halvleg, hvor vi var konkurrencedygtige.
- I anden halvleg var der forskel på holdene, erkender Ralf Rangnick over for BBC.
Som flere gange tidligere i sæsonen havde United svært ved at holde niveau og et højt tempo efter at have spillet en intens første halvleg. Noget som Manchester City har været vant til under manager Pep Guardiola.
- City er et af verdens bedste hold og har skabt et hul ned til os.
- Det var en meget svær kamp, der viste, at vi har lang vej endnu for at lukke det hul, vurderer Rangnick.
Her henviste tyskeren ikke så meget til den enorme afstand, topholdet City har skabt på hele 22 point i Premier League, men mere i selve spillet på banen.
Mens United-manageren har et stort stykke arbejde foran sig med sit hold, kan Guardiola glæde sig over, at hans hold spillede en pragtkamp.
- Vores anden halvleg var på det højeste niveau, som vi har spillet i årevis, siger Guardiola til BBC.
Selv om City viste den for tiden store forskel mellem de to hold, havde de lyseblås manager alligevel rosende ord til overs for byrivalerne.
- De var meget aggressive, hvilket er Ralfs mentalitet. De kan selv uden Cristiano Ronaldo, siger Guardiola.
United måtte i derbyet undvære Cristiano Ronaldo, der ifølge Rangnick sad over på grund af en skade. Den tyske manager kunne ikke svare på, hvornår den portugisiske stjerne er klar igen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde