Ifølge diverse medier i Luxembourg har Flavio Becca, der er pengemanden bag cykelholdet Leopard Trek, fået sit hus og flere firmabygninger ransaget.
Avisen Tageblatt skriver, at statsadvokaten har bekræftet ransagningerne, som fandt sted tirsdag.
Men ellers har myndighederne ikke mere at sige om sagen.
Tageblatt og Luxemburger Wort skriver, at Flavio Becca skulle være involveret i sag om skattefusk, men det er endnu ikke bekræftet af myndighederne.
Om selve cykelholdet, der er bygget op omkring Schleck-brødrene, er involveret i sagen vides heller ikke.
Leopard Trek har også en række danske ryttere på holdet, blandt dem Jakob Fuglsang, som for tiden kører VM i Danmark.
Flavio Becca skyder ikke kun penge i et af verdens største cykelhold. Diverse byggeprojekter i Luxembourg er han involveret i samt et fodboldhold.
Fra 2012-sæsonen fusionerer Leopard Trek med amerikanske Radioshack og bliver til storholdet Radioshack-Nissan-Trek.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker