Rasmus Falk vil indfri superligagæld mod AaB
Rasmus Falk (th.) sled og slæbte sammen med holdkammeraterne for at få nedlagt Celtic på udebane i torsdag. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Russell Cheyne/Reuters
FCK vil tage tempoet og selvtillid fra Celtic-kampen med til AaB-mødet for at få gang i pointkontoen i ligaen.
FC København leverede en stor præstation, da holdet torsdag vandt 3-1 på udebane over skotske Celtic. Det betød avancement til Europa Leagues ottendedelsfinaler med samlet 4-2.
Til gengæld har de danske mestre tabt point i forårets to første superligarunder. Det er vel at bemærke sket mod rækkens to bundhold.
Søndag aften tager Ståle Solbakkens mandskab imod AaB hjemme i Parken. Her er der ifølge midtbanekreatøren Rasmus Falk ikke plads til flere svipsere.
- Det er to forskellige turneringer (EL og Superligaen, red.), og efter to gode europæiske præstationer så skylder vi en god kamp i Superligaen. Både for vores egen og alle andres skyld, siger Falk til fck.dk.
Holdet er ni point efter FC Midtjylland i tabellen.
Efter nederlaget i Esbjerg og uafgjort i Silkeborg leverede FCK en overraskelse af de større, da Celtic blev slået på Celtic Park.
Selv om modstanderen er en anden søndag, så kan kampen i Skotland bruges til noget.
- Vi kan tage noget glæde og energi med fra Celtic-kampen og også et højt tempo og en høj intensitet, som vi gerne vil ud og vise igen, lyder det fra Falk, som ikke frygter træthed i benene efter torsdagens kamp.
- Det har vi prøvet før, og det skal vi kunne klare, siger han.
Kampen mod AaB fløjtes i gang klokken 18.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned