Rasmus Højgaard blander sig i toppen i Sydafrika
Rasmus Højgaard viste stabilt golfspil i Sydafrika torsdag. (Arkivfoto). Foto: Michel Euler/Ritzau Scanpix
Golfspilleren Rasmus Højgaard er godt med fremme i DP World Tour-turneringen i Sydafrika efter første runde.
Med en indledende runde i 69 slag - tre slag under banens par - blander Rasmus Højgaard sig i toppen af golfturneringen Nedbank Golf Challenge.
Turneringen spilles i Sydafrika og er en del af DP World Tour, der tidligere gik under navnet European Tour.
Det blev til seks birdies og to bogeys på torsdagens 18 huller for 21-årige Rasmus Højgaard, der nu er delt nummer syv i turneringen.
En velspillende Ryan Fox brændte banen af på førstedagen med en runde i forbløffende 64 slag.
Det svarer til otte slag under banens par, og newzealænderen fører turneringen foran den engelske Ryder Cup-kaptajn Luke Donald, der kun er et enkelt slag dårligere.
Lidt længere nede i feltet befinder Thorbjørn Olesen sig på en delt placering som nummer 32 i 72 slag. Det svarer til banens par.
Landsmanden Nicolai Højgaard, der er tvillingbror til Rasmus Højgaard, fik ikke sin bedste runde torsdag med 75 slag - tre slag over banens par. Han er delt nummer 55.
66 spillere deltager i turneringen, der har en præmiepulje på seks millioner dollar. Det svarer til 44 millioner danske kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned