Rasmus Højgaard slår banerekord i England
20-årige Rasmus Højgaard har lagt sig i spidsen af golfturneringen Cazoo Classic efter en fantomrunde. (Arkivfoto) Foto: Murad Sezer/Reuters
Murad Sezer/Reuters
Med en tredje runde i ti slag under par lægger Højgaard sig i front i England og har slået banerekorden.
Golfspilleren Rasmus Højgaard har slået banerekorden på London Golf Club i European Tour-turneringen Cazoo Classic.
Danskeren gik tredje runde i ti slag under par og gik i klubhuset som nummer et i 14 slag under par.
Den tidligere banerekord fra 2018 lød på 63 slag og var sat af legenden Colin Montgomerie, men 20-årige Højgaard formåede at gå de 18 huller i 62 slag lørdag.
Nærmeste forfølgere til danskeren inden den afsluttende runde søndag er Jordan Smith og Calum Hill i 11 slag under par.
Rasmus Højgaard har tidligere vundet to turneringer på European Tour.
Lucas Bjerregaard, Joachim B. Hansen og Nicolai Højgaard klarede også cuttet fredag.
Her placerer Lucas Bjerregaard og Joachim B. Hansen sig bedst på en delt i 25.-plads i seks slag under par efter tredje runde.
Nicolai Højgaard er fire slag under par på en delt 39.-plads.
Hos golfkvinderne blev der lørdag også spillet tredje runde i Women's Scottish Open på LPGA- og Ladies European Tour.
Efter fredagens runde lå Emily Kristine Pedersen på en delt andenplads, men hun havde en dårlig dag lørdag.
Hun gik runden i fem slag over par og er rykket ned på en delt 31.-plads i et slag under par.
Her placerer Nanna Koerstz Madsen sig også, efter hun gik sin tredje runde i to slag over par.
Women's Scottish Open føres af en trio i ni slag under par inden sidste runde søndag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned