Rasmus Lauge brillerer i Flensburg-Handewitts CL-sejr
Rasmus Lauge brillerer i Flensburg-Handewitts CL-sejr Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Den danske landsholdsspiller lavede 11 mål og blev topscorer i kampen mod Wisla Plock på hjemmebane.
Rasmus Lauge var i hopla, da håndboldklubben Flensburg-Handewitt onsdag aften vandt 27-25 hjemme over Wisla Plock i Champions League.
Den 24-årige danske landsholdsspiller hamrede 11 mål ind i tyskernes sejr over polakkerne i gruppe A.
Det gjorde playmakeren til topscorer i kampen, hvor Flensburg-Handewitt førte 13-11 ved pausen.
Sejren sender den tyske klub op på en delt førsteplads i gruppen med 14 point for ni kampe.
Paris Saint-Germain med Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard har også 14 point, men for otte kampe.
Rasmus Lauge var som forventet ikke den eneste dansker, der kom på scoringstavlen for Flensburg-Handewitt i kampen mod Wisla Plock, der har syv point for ni kampe.
Både Henrik Toft Hansen og Lasse Svan Hansen lavede fire mål, mens Anders Eggert blev noteret for to scoringer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned