Selv om det ikke var en positiv dopingprøve, der betød, at Michael Rasmussen blev udelukket fra cykelsporten, så forstår han godt, hvis cykelfans tror, at han var dopet, da han i 2007 på nippet til at vinde Tour de France blev kastet ud i lang dopingsag og efterfølgende karantæne.
- Det kan jeg faktisk godt på grund af cykelsportens historie. Desværre er det bare sådan en mistanke, man må leve med siger, Michael Rasmussen til Jyllands-Posten.
Den danske cykelrytter fik to års straf for at udeblive for dopingtest og for at indsende sine såkaldte whereabouts for sent og med misvisende indhold.
- Jeg var hele tiden overbevist om, at jeg ikke kunne straffes. Jeg kunne ikke læse mig til noget sted, at jeg skulle kunne straffes på den måde, jeg blev.
- Derfor synes jeg selvfølgelig, det er ualmindelig uretfærdigt, siger Michael Rasmussen.
Efter en lang periode, hvor Michael Rasmussen forgæves søgte ny arbejdsgiver, lykkedes det i 2010 at stable et nyt hold på benene, Christina Watches, som fra næste sæson, kører cykelløb i cykelsportens tredje division med Rasmussen i front.
Michael Rasmussen føler, at hans deltagelse i "Vild med dans" og hans sponsoraftale med urdesigneren Christina Hembo var med til at ændre hans offentlige omdømme.
- Jeg synes i virkeligheden ikke, jeg har ændret mig. Men i forbindelse med Christinas sponsorat og "Vild med dans" fik jeg lov til at præsentere en ny side af mig selv, som aldrig har været vist før.
- Jeg har altid været beskrevet som enormt besværlig, siger Michael Rasmussen, som dog ikke kan genkende den karakteristik.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde