Michael Rasmussen, der tirsdag indledte cykelsæsonen med en 73.-plads på første etape af Tour de San Luis i Argentina, langer ud efter de professionelle cykelhold, som han beskylder for at være hykleriske.
Interessen for Rasmussen har ifølge ham selv været stor, men ingen har turdet at tilknytte ham bortset fra det lille italienske mandskab Miche, som han repræsenterer i denne sæson.
- Jeg har haft mange problemer med at finde et hold. Jeg har snakket med alle hold og havde ikke regnet med, at jeg skulle møde så meget hykleri, da 90 procent af holdene gerne ville have mig, siger Michael Rasmussen ifølge cyclingnews.com.
- De professionelle hold er bange for at miste invitationer til de store løb, de er bange for UCI (den internationale cykelunion), de er bange for pressens reaktioner og gud ved hvad, forklarer Rasmussen, der har kunnet se tidlige dopingdømte kolleger vende tilbage til cykelsporten uden problemer.
- Jeg måtte blive på sidelinjen og kunne på samme tid se Ivan Basso blive superhelt i Italien, og Alexandre Vinokourov kørte Vuelta a Espana. Emanuelle Sella skrev kontrakt og kunne køre med det samme, Ricardo Ricco skrev kontrakt og så videre, forklarer han.
Michael Rasmussen modtog i 2007 to års karantæne for at lyve om sine whereabouts frem mod Tour de France samme år. Karantænen udløb i sommeren 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker