Rasmussen-lejr kræver hurtig afgørelse
Det er overraskende for Alex Rasmussens advokat, Henrik Stagetorn, at den internationale cykelunion (UCI) har besluttet at anke Rasmussens frifindelse i sagen om rytterens brud på dopingreglerne.
- Ja, jeg er overrasket, for jeg synes, der er nogle konkrete omstændigheder, der gør, at den afgørelse efter min mening er rigtig, siger Henrik Stagetorn om den frifindelse, som Danmarks Idræts-Forbunds dopingnævn kom frem til.
- Dopingnævnets begrundelse for frifindelsen er meget konkret og meget rammende, mener han.
Om ankesagen, der nu venter i den internationale sportsdomstol (CAS), siger advokaten:
- Så må vi jo tage den. Vi vil selvfølgelig påstå stadfæstelse, altså at han bliver frifundet, og så må vi se, hvad der sker.
Henrik Stagetorn er mest bekymret for, hvor lang tid ankesagen i CAS kommer til at trække ud.
Den bekymring er til at forstå, når man eksempelvis ser på, hvor længe den igangværende sag om Alberto Contadors positive dopingprøve fra Touren i 2010 har varet. Den sag har CAS endnu ikke afgjort.
Om tidsperspektivet siger advokaten:
- Det er det, jeg er mest bekymret over, for der er ikke så lang tid til, at cykelsæsonen starter igen.
- Jeg ved ikke, hvad det betyder i tid, men vi vil presse på for at få sagen kørt igennem så hurtigt som muligt. Det er helt sikkert, siger Henrik Stagetorn.
/ritzau/
Alex Rasmussens advokat er overrasket over UCI's anke og samtidig bekymret for ankesagens tidshorisont.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned