AGF-træner Erik Rasmussen er ikke i tvivl om, hvad lørdagens SAS Liga-sejr på 2-1 over Sønderjyske betyder for klubben.
- Det betyder, at vi igen har meget tæt kontakt med toppen, og sådan skal det også være, siger Erik Rasmussen.
Sejren kom efter tre nederlag i træk, og de tre point var altså stærkt tiltrængte for AGF, der selv har proklameret, at klubben vil spille med om medaljerne i årets udgave af SAS Ligaen. Med sejren over Sønderjyske indtager århusianerne aktuelt tredjepladsen, men for en kamp mere end de andre tophold.
- Vi har 20 point efter 11 kampe, og det ville vi gerne have solgt sæsonstarten for på forhånd. Så nu kigger vi hele tiden opad i tabellen, for vi kommer aldrig i nedrykningsfare, siger Erik Rasmussen.
Han er godt tilfreds med sit holds spil mod Sønderjyske, selv om chancerne var få, og spillet kun sprudlede i korte perioder. Også venstre backen Michael Lumb er meget glad.
- Sejren er meget vigtig. Det siger sig selv, når vi har tabt tre kampe i træk. Nu er vi ligesom i gang igen, siger Lumb, der godt kunne mærke, at der var stort pres på AGF'erne efter den negative stime.
- Sådan er det, når man gerne vil spille med om medaljer. Vi har selv lagt det pres på os, og så skal vi også kunne magte det, siger Michael Lumb.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker