Michael Rasmussens bestræbelser på at få en kontrakt med et europæisk cykelhold er sat i bero for i år. I stedet drager han igen til Mexico, hvor han skal køre Vuelta Chihuahua for det lokale hold Tecos Trek, som han også kørte et løb for tidligere på måneden.
- Jeg havde en aftale med et spansk hold om en kontrakt og en plads i Spanien Rundt, men da løbsarrangøren satte en kæp i hjulet, er jeg gået videre med plan B, siger Michael Rasmussen til Ekstra Bladet.
- Nu kan jeg holde mig i gang med de mexicanske løb, og så satser jeg på en kontrakt gældende fra nytår med et af de fire hold, der fortsat er interesserede, siger Rasmussen.
Den danske bjergrytter har overstået de to års karantæne, som han fik, fordi han løj om sine opholdssteder over for antidopingmyndighederne. Siden er hans navn blevet inddraget i en østrigsk bloddopingsag, men der er ikke rejst anklage mod Rasmussen, som afviser at have noget med sagen at gøre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned