Real Madrids stjerneangriber Raul Gonzalez skal forsøge at overbevise medlemmerne af IOC om, at OL skal til den spanske hovedstad i 2016. Raul ankommer således til København forud for afstemningen på fredag, hvor det afgøres, om det bliver Madrid, Chicago, Rio de Janeiro eller Tokyo, der får tildelt værtskabet.
Raul Gonzalez, der er den spiller i Real Madrids historie, som har spillet flest kampe, rejser dog ikke til Danmark sammen med den øvrige delegation fra Spanien. Mens Kong Juan Carlos, dronning Sofia samt premierminister José Luis Rodríguez Zapatero er landet i København onsdag, så skal Raul Gonzalez først have overstået en kamp i Champions League mod franske Marseille.
Angriberen, der har scoret 224 gange i 566 ligakampe for Real Madrid, rejser først til København på torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde