Rayo og Bille reddet fra øretæve til sidst
Rayo Vallecano med danske Nicki Bille Nielsen måtte søndag aften indkassere sæsonens første liganederlag, da holdet var på besøg hos Atlético Madrid.
Det endte med en kneben 4-3-sejr til hjemmeholdet, men undervejs lignede det et langt større nederlag til gæsterne, der leverede et utroligt comeback mod slutningen af kampen.
Bagud med fire mål lykkedes det på en eller anden måde i kampens sidste 10 minutter for Rayo Vallecano at score tre gange og således være tæt på alligevel at få point med fra Madrid.
På det tidspunkt var danske Bille allerede skiftet ud. Han fik kun en times tid på banen, og da han forlod græsset, var Atletico foran 4-0 efter tre hurtige mål i anden halvlegs første 10 minutter.
Madrilenerne var da også det bedste hold kampen igennem, og det ville have været meget ufortjent, hvis Vallecano havde udlignet.
De to hold ligger og slås om femtepladsen i ligaen med syv point hver. Atletico har dog spillet én kamp færre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned