På et sent touchdown vandt Triangle Razorbacks fra Vejle lørdag aften det danske mesterskab i amerikansk fodbold, Mermaid Bowl, efter en finalesejr på 35-31 over de forsvarende mestre fra Søllerød Gold Diggers.
Dermed vender DM-pokalen tilbage til Razorbacks, som var det bedste hold i Danmark i tre år i træk fra 2006 til 2008.
De seneste to år har lørdagens finalemodstander fra Søllerød Gold Diggers vundet DM, men det blev altså ikke til tre i træk for Gold Diggers.
Finalen anno 2011 blev en dramatisk affære, hvor Razorbacks først få minutter før tid scorede kampens sidste og afgørende touchdown. Og bare sekunder før tiden løb ud, var Gold Diggers faktisk tæt på at vende kampen på hovedet og vinde guldet.
Men Razorbacks fik i sidste øjeblik bremset de forsvarende mestres allersidste forsøg og kunne derefter lade sig hylde som danske mestre i amerikansk fodbold for fjerde gang i klubbens historie.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde