RB Leipzig sejrer knebent og lægger pres på Bayern
Den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen kom ind til slut for RB Leipzig og var med til at sikre sejren over Bielefeld. Foto: Ina Fassbender/Reuters
Ina Fassbender/Reuters
RB Leipzig vandt 1-0 ude over Arminia Bielefeld i Bundesligaen, hvor holdet indtager andenpladsen.
RB Leipzig er fortsat med i kampen om at vinde det tyske mesterskab, efter at holdet fredag aften vandt 1-0 på udebane over Arminia Bielefeld.
Med sejren lægger Leipzig maksimalt pres på Bayern München i toppen af den tyske Bundesliga.
Leipzig har på andenpladsen 57 point efter 26 kampe. Bayern München topper rækken med et point mere for en kamp færre. Lørdag tager Bayern München imod Stuttgart.
Leipzig-anfører Marcel Sabitzer scorede kampens eneste mål kort efter pausen efter et fornemt oplæg fra den spanske kantspiller Dani Olmo.
Yussuf Poulsen kom ind i det sidste kvarter for Leipzig og var med til at holde stand til slut.
Den danske landsholdsangriber havde også en enkelt nærgående afslutning, men han kom ikke på tavlen.
Jacob Barrett Laursen kom ind efter 86 minutter for Bielefeld, og på den måde blev det også til et lille danskeropgør til slut.
Bielefeld er placeret lige over nedrykningsstregen med 22 point efter 26 kampe. Bielefeld har kun et enkelt point ned til holdene under stregen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker