Reading-boss: Linjevogter kostede os point
Premier League-oprykkerne Reading var på vej mod et flot og hårdt tilkæmpet point på Stamford Bridge onsdag aften, da Chelseas Fernando Torres ni minutter før tid fik lov at score målet til 3-2 i klar offside-position.
Og efter kampen var Reading-manager Brian McDermott ikke i tvivl om, at linjevogterens fejl kostede hans hold et overraskende godt resultat i kampen mod Champions League-mestrene. Nu endte det hele med et hæderligt, men ubrugeligt 2-4-nederlag.
- Det er en skam, at fejlen skete på sådan et vigtigt mål, for vi ville helt sikkert have fået et point. Jeg er meget skuffet på spillernes vegne, siger Brian McDermott ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Torres var offside, og det var ikke nogen god aften for linjevogteren. Det er heller ikke nogen god aften for mig.
- Min mavefornemmelse var umiddelbart, at der var offside, og det var der helt klart. Uheldigvis for ham. Han sagde bagefter, at han ville kigge på det. Det kan han bare gøre, siger den skuffede Reading-manager.
Hans hold havde længe Chelsea i store problemer, og efter to kvikke scoringer midt i første halvleg kunne Reading gå til pause med en 2-1-føring.
Gary Cahill fik dog udlignet i anden halvleg, inden Torres altså fik lov at lave sit omstridte mål, der bragte Chelsea på vinderkurs.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie