Real holder Barca på afstand med storsejr

Dermed genoprettede madrilenerne forspringet på seks point ned til ærkerivalerne på andenpladsen i den spanske liga og fik også en god afslutning på en ellers dårlig uge, der har budt på to uafgjorte kampe.

Selv uden den karantæneramte træner José Mourinho og den ligeledes spærrede playmaker Mesut Özil havde Real Madrid ingen problemer med at gøre det af med de baskiske gæster i en ensidig forestilling i hovedstaden.

Cristiano Ronaldo og Karim Benzema bidrog med hver to scoringer, efter at Gonzalo Higuain havde indledt målfesten efter blot seks minutters spil.

Tidligt lørdag aften havde Barcelona lagt maksimalt pres på Real Madrid med sejren på Mallorca, som midlertidig reducerede forskellen på de to hold til sølle tre point.

Der resterer ni spillerunder i den spanske Primera Division.

/ritzau/

Hvis Real Madrid-spillerne var blevet nervøse efter Barcelonas 2-0-sejr over Mallorca tidligere på dagen, skjulte de det godt, da de lørdag aften pryglede Real Sociedad med 5-1 hjemme på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid.

Offentliggjort Sidst opdateret