Real Madrid bænker Sergio Ramos mod FCK
Foto: Scanpix / Pierre-Philippe Marcou /Scanpix
Scanpix / Pierre-Philippe Marcou /Scanpix
Real Madrid stiller som ventet med et slagkraftigt hold i aftenens Champions League-kamp mod FC København på Santiago Bernabeu.
Men træner Carlo Ancelotti har dog overrasket lidt ved at bænke den spanske forsvarsprofil Sergio Ramos. Han erstattes i midterforsvaret af franskmanen Raphael Varane.
Den kroatiske midtbanestrateg Luka Modric er tilbage i startopstillingen efter at være droppet i weekendens nederlag til Atlético Madrid i Primera Division.
Til gengæld ryger den spanske midtbanestjerne Isco den modsatte vej.
I angrebet var der gisnet om, hvorvidt 20-årige Alvaro Morata ville få chancen i stedet for franske Karim Benzema, men det er Benzema, der igen tager plads ved siden af superstjernen Cristiano Ronaldo.
Den spanske landsholdsmålmand og Real Madrid-legende Iker Casillas spiller sin første kamp på hjemmebane i ni måneder.
Casillas får chancen i Champions League, mens Diego López tager sig af målet i ligaen, har Ancelotti besluttet.
Real Madrids startopstilling (4-3-3):
Iker Casillas - Dani Carvajal, Raphael Varane, Pepe, Marcelo - Sami Khedira, Luka Modric, Asier Illarramendi - Angel Di Maria, Karim Benzema, Cristiano Ronaldo.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker