Real Madrid bekræfter Bale-skade
Publikum på Santiago Bernabeu måtte søndag gå forgæves efter at se Real Madrids dyre indkøb Gareth Bale i kamp for første gang på hjemmebane.
Waliseren, der for nylig kom til fra Tottenham, blev skadet under opvarmningen til kampen mod Getafe.
Den spanske fodboldklub meddeler på sin hjemmeside, at offensivspilleren har pådraget sig en skade i sit venstre lår.
Klubben meddeler ikke noget om, hvor længe Gareth Bale er forhindret i at spille.
Efter kampen udtrykte træner Carlo Ancelotti dog håb om, at Gareth Bale bliver klar til lørdagens lokalopgør hjemme mod Atlético Madrid.
Det er derimod mere usikkert, om Gareth Bale kan nå at komme sig til onsdagens kamp i Primera Division ude mod Elche.
Real Madrid vandt kampen mod Getafe med 4-1.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde