Real Madrid bekræfter: Sergio Ramos forlader os
671 kampe har Sergio Ramos spillet for Real Madrid, men han skal nu ud og finde sig en ny arbejdsgiver. Foto: Toby Melville/Reuters
Toby Melville/Reuters
Efter 16 år i klubben forlader forsvarsstjernen Sergio Ramos nu Real Madrid. Der bliver taget afsked torsdag.
Sergio Ramos har været en del af førsteholdet i Real Madrid siden 2005, men fra næste sæson skal klubben klare sig uden forsvarsstyrmanden.
Real Madrid bekræfter således, at anføreren forlader klubben denne sommer ved kontraktløb.
Der vil officielt blive taget afsked med 35-årige Ramos torsdag over middag ved en presseseance, hvor også klubbens præsident Florentino Perez deltager.
671 kampe har Ramos spillet for Real Madrid i sine 16 sæsoner i klubben. Heri har han scoret 101 mål.
I den forgangne sæson var han dog en del ude med skader, hvorfor han blot spillede 21 kampe.
Skadespausen betød også, at Ramos ifølge landstræner Luis Enriques mening ikke var i form til at være en del af den spanske EM-trup.
Forsvarsklippen har spillet langt størstedelen af sin seniorkarriere i Real Madrid, men han fik i sin tid sit gennembrud i Sevilla, hvor han debuterede som teenager og spillede 45 kampe, inden Real Madrid hentede ham.
Endnu melder historien ikke mere om, hvor Sergio Ramos fortsætter sin karriere.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker