Real Madrid-boss advarer mod udekamp i Tyskland
Emilio Butragueno ser frem til Champions League-mødet med Schalke 04, men advarer mod udekampen.
Den forsvarende Champions League-mester, Real Madrid, fik en umiddelbart god lodtrækning til Champions Leagues 1/8-finaler, hvor tyske Schalke 04 venter.
De to hold mødtes på samme stadie af turneringen i sidste sæson, hvor spanierne vandt sammenlagt 9-2.
Real Madrid-direktør Emilio Butragueno er derfor tilfreds med lodtrækningen.
- Vi har gode erfaringer med Schalke fra sidste sæson. Der var sværere modstandere, men 90 minutter i Tyskland kan være farligt, siger Emilio Butragueno ifølge nyhedsbureauet DPA.
For tyskerne var det den måske sværeste lodtrækning af alle.
- Man vil altid gerne teste sig selv mod de bedste i verden. Nu får vi at se, om vi kan matche dem eller ej, siger Schalke-spilleren Dennis Aogo.
Hans holdkammerat Eric Maxim Choupo-Moting gør sig forventninger om at kunne udfordre Real bedre end i sidste sæson.
Dengang var han ikke selv i klubben.
- Jeg er tilfreds. Real er et af de bedste hold i verden, og jeg har aldrig spillet mod dem. Jeg tror, vi kan gøre det bedre end i sidste sæson. Kortene er blevet blandet på ny, siger angriberen.
Den første kamp spilles i Tyskland 18. februar, mens returkampen finder sted i Madrid 10. marts.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned