Den tyske landsholdsspiller Mesut Özil bestod som ventet sit lægetjek og blev onsdag præsenteret som ny midtbanespiller i Real Madrid.
Den 21-årige nu forhenværende Werder Bremen-spiller bliver samtidig den spanske hovedstadsklubs sidste spillerindkøb i august måneds transfervindue. Det siger klubbens sportsdirektør, Jorge Valdano.
- I forhold til nye spillere, så er vi færdige. Özil bliver Real Madrids sidste forstærkning i denne sæson. Vi har gjort en stor indsats for at gøre holdet yngre, siger Jorge Valdano med henvisning til de seneste investeringer.
Madrilenerne har i sommerpausen hentet seks nye ansigter til truppen, hvoraf fem af spillerne er 23 år eller yngre: Mesut Özil (21), Sami Khedira (23), Pedro Leon (23), Angel di Maria (22) og Sergio Canales (19). Derudover er 32-årige Ricardo Carvalho kommet til klubben fra Chelsea.
Real Madrid, der i forvejen har profiler som Cristiano Ronaldo og Kaka i truppen, har således oprustet kraftigt i forsøget på at genvinde det spanske mesterskab, som ærkerivalerne fra Barcelona i de seneste to sæsoner har vundet.
Derudover skal sidste sæsons tidlige Champions League-exit i ottendedelsfinalen mod franske Lyon også revancheres.
José Mourinhos mandskab indleder den spanske sæson den 29. august på udebane mod Michael Laudrups Mallorca.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker