Real Madrid er verdens mest værdifulde hold
Real Madrid har ifølge det amerikanske pengemagasin Forbes den mest værdifulde klub i hele verden.
Der er ikke kun tale om fodboldklubber - den spanske hovedstadsklub slår også amerikanske NFL- og NBA- og baseballklubber i opgørelsen.
Forbes anslår, at Real Madrid er 3,3 milliarder dollar svarende til 19 milliarder kroner værd.
Den spanske klub har taget et gevaldigt hop inden for det seneste år, efter at klubben har indgået nye sponsoraftaler med Adidas og Emirates Airlines.
Manchester United rykker ned på andenpladsen med en anslået værdi på 18,2 milliarder kroner, mens FC Barcelona rykker fra femte- til tredjepladsen med en værdi på 15 milliarder kroner.
På fjerdepladsen ligger baseball-holdet New York Yankees (13,2 milliarder kroner) efterfulgt af NFL-klubberne Dallas Cowboys (12 milliarder kroner) og New England Patriots (9,2 milliarder kroner).
Herefter følger baseball-holdet Los Angeles Dodgers, NFL-holdene Washington Redskins og New York Giants, mens top-10 afrundes af den engelske fodboldklub Arsenal.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde