Real Madrids stjernehold floppede for anden kamp i træk i den spanske fodboldliga, da holdet onsdag aften måtte nøjes med 0-0 ude mod Racing Santander.
Bundholdet, som blot havde skrabet et point sammen i de første tre kampe, formåede at holde Cristiano Ronaldo og co. fra scoringer.
Real Madrid-træner José Mourinho holdt flere af sine storspillere på bænken fra start, og indskiftninger af trioen Angel Di Maria, Gonzalo Higuain og Kaka var ikke nok til at sikre sejren.
I weekenden tabte Real Madrid 0-1 ude til Levante, og Real står blot noteret for syv point efter de første fire spillerunder.
Radamel Falcao fortsatte sin scoringsstime for Atlético Madrid, da holdet vandt 4-0 på hjemmebane over Sporting Gijón.
Colombianeren scorede kampens to sidste mål som opfølgning på det hattrick, han lavede i weekenden.
Radamel Falcao kom til Atlético Madrid fra FC Porto i Portugal før denne sæson.
Atlético Madrid har også syv point ligesom bysbørnene Real Madrid.
Senere onsdag aften spiller topholdet Valencia hjemme mod de forsvarende mestre, FC Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde