Real Madrid går videre i pokalen trods 2-2 mod Numancia
Zinedine Zidane har haft rigeligt at tænke på i denne sæson. Onsdag fik Real Madrid lidt oprejsning, da storklubben gik videre i pokalturneringen. Foto: Scanpix/Pierre-philippe Marcou
Scanpix/Pierre-philippe Marcou
Real Madrid måtte nøjes med 2-2 hjemme mod Numancia, men går videre i pokalturneringen med samlet 5-2.
Kriseramte Real Madrid var onsdag igen på hælene, da storklubben mødte Numancia fra den næstbedste række i den spanske pokalturnering.
Ganske vist havde Real Madrid vundet udekampen med 3-0, men onsdag aften formåede de forsvarende Champions League-mestre kun at få 2-2 i hjemmekampen.
Trods avancement til turneringens kvartfinaler virkede fansene på Santiago Bernabeu ikke tilfredse med, at upåagtede Numancia i perioder var det bedste hold på banen.
Real Madrid havde sparet de største stjerner, men stillede alligevel med et ganske slagkraftigt hold tilsat klubbens største talenter.
Hurtigt kom Zinedine Zidanes hold da også foran. Efter ti minutter kunne Lucas Vázquez således heade Real Madrid i front.
Inden pausen udlignede Numancia-angriberen Guillermo, før Lucas Vázquez 13 minutter inde i anden halvleg bragte Real Madrid foran på ny.
Med otte minutter tilbage af opgøret blev Guillermo dobbelt målscorer med et fornemt hovedstødsmål.
Der trækkes lod til kvartfinalerne fredag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker