Real Madrid henter venstreback hjem fra naboen
Fran Garcia har skrevet en fireårig kontrakt med Real Madrid. Foto: Kiko Huesca/Ritzau Scanpix
Efter tre år hos Rayo Vallecano vender Fran Garcia tilbage til Real Madrid på en fire år lang aftale.
Venstrebacken Fran Garcia vender fra den kommende sæson tilbage til Real Madrid efter tre sæsoner hos en anden Madrid-klub, Rayo Vallecano.
Real Madrid skriver på sin hjemmeside, at Garcia har underskrevet en fireårig aftale med storklubben og dermed vender tilbage til den klub, han tidligere har repræsenteret i syv år - primært som ungdomsspiller.
I 2020 blev venstrebacken i første omgang udlånt til Rayo Vallecano, inden låneaftalen året efter blev vekslet til en mere fast kontrakt.
Nu 23-årige Fran Garcia spillede 122 kampe spredt ud over alle turneringer i sine tre år i forstadsklubben.
I den forgangne sæson var han på banen i i alt 3408 minutter i La Liga, mere end nogen anden markspiller i ligaen.
Fran Garcia er allerede noteret for en enkelt kamp for Real Madrid. I 2018 fik han en halvleg i en pokalkamp mod upåagtede UD Melilla.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde