Real Madrid holder på Benzema frem til 2019
Den franske landsholdsangriber Karim Benzema skal også i de kommende fem år bombe mål ind for Real Madrid.
Den spanske storklub oplyser på dens hjemmeside, at man har forlænget Benzemas kontrakt frem til sommeren 2019.
Den 26-årige franskmand har været tilknyttet Real Madrid siden 2009, hvor han blev hentet i Lyon i hjemlandet.
Benzema har i perioder været udsat for kritik, men i sidste sæson spillede han en af hovedrollerne, da Real Madrid vandt Champions League og sluttede som toer i Primera Division.
Det blev til 17 ligamål for franskmanden, der måtte se holdkammeraten Cristiano Ronaldo blive topscorer i den bedste spanske fodboldrække med 31 mål.
Også i Champions League blev han overgået af Ronaldo, der scorede 17 gange på vej mod triumfen, mens Benzema bidrog med fem mål. Derudover lagde den franske angriber op til fem Real Madrid-scoringer.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned