Real Madrid indkalder til pressemøde efter fyringsrygte
Rafael Benitez kan være på dagsordnen, når Real Madrids præsident udtaler sig efter et møde i ledelsen.
Fodboldklubben Real Madrid har indkaldt til pressemøde mandag klokken 19.30.
Det meddeler klubben på Twitter.
Klubbens cheftræner, Rafael Benitez, er i flere spanske medier blevet meldt meget tæt på en fyreseddel.
Franske Zinedine Zidane, der træner Real Madrids B-hold, er blevet nævnt som manden, der skal overtage sædet som cheftræner.
Ifølge meddelelsen vil Real-præsident Florentino Perez tale med medierne, umiddelbart efter at klubbens ledelse har holdt møde mandag aften.
Rafael Benitez kom sidste sommer til Real Madrid som afløser for italieneren Carlo Ancelotti.
Klubben ligger nummer tre i den spanske liga med 37 point for 18 kampe.
I Champions League gik Real Madrid videre fra gruppe A med 16 point af 18 mulige, mens holdet blev smidt ud af den spanske pokalturnering for at have benyttet en spiller, der ikke var spilleberettiget.
De sædvanligvis velorienterede spanske medier har berettet om utilfredshed med Rafael Benitez, der for 11 år siden førte Liverpool til sejr i Champions League.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker