Real Madrid jagter tre titler: Vigtig del starter nu
Foto: Susana Vera /Scanpix
Susana Vera /Scanpix
Real Madrid har haltet efter konkurrenterne Barcelona og Atlético Madrid i det meste af sæsonen, men Real har udnyttet rivalernes pointtab på det seneste, og søndag bragte holdet sig igen på pointhøjde med de to øvrige efter sejren på 3-0 over Getafe.
Derudover er holdet klar til 1/8-finalerne i Champions League, hvor Schalke 04 er modstanderen. Desuden er man klar til den hjemlige pokalfinale mod Barcelona. Med andre ord er klubben i spil til tre titler.
- Vi er nødt til at fortsætte på denne måde, fordi den vigtige del af sæsonen begynder nu.
- Vi er mere solide nu og har mere selvtillid, og vi er i god psykisk og mental form, siger Real Madrids træner, Carlo Ancelotti.
Han måtte søndag undvære Cristiano Ronaldo, der afsoner tre spilledages karantæne, men i hans fravær funklede stortalentet Jesé Rodriguez igen. Han scorede åbningsmålet på flot vis.
- Jeg er glad for de mål, jeg kan score for holdet. Jeg er taknemmelig for, at træneren har tiltro til mig, siger den 20-årige offensivspiller.
Real Madrid, Barcelona og Atlético Madrid har alle 60 point inden de sidste 14 spillerunder i Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde