Real Madrid-kamp i Valencia er udsat efter katastrofe
Mindst 95 mennesker er omkommet efter oversvømmelserne i det sydlige Spanien, oplyser myndighederne. Foto: Eva Manez/Reuters
Den voldsomme oversvømmelse i området har udsat Valencias hjemmekamp mod Real Madrid.
Valencias hjemmekamp mod Real Madrid på lørdag bliver ikke noget i denne omgang.
Det meddeler hjemmeholdet på sin hjemmeside.
Det er den voldsomme oversvømmelse i området, der har kostet mindst 95 mennesker livet, som er årsagen til udsættelsen.
Også Villarreals hjemmekamp mod Rayo Vallecano er udsat på indtil videre ubestemt tid af samme årsag.
I midtugen blev flere pokalkampe udsat på grund af de omfattende ødelæggelser.
En koldfront bevægede sig tirsdag på tværs af sydlige og østlige dele af Spanien og skabte oversvømmelser i byer og på veje.
Spaniens meteorologiske institut, Aemet, som udsendte en rød alarm, oplyste, at der i nogle områder af Valencia faldt omkring 200 millimeter regn.
Valencia har ifølge Reuters stillet sit stadion til rådighed for hjælpemidler.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker