Efter et par udfald i midten af marts med uafgjort mod Malaga og Villarreal har træner José Mourinhos mandskab nu vundet to kampe i træk, efter at Osasuna lørdag blev smadret med 5-1.
Forspringet til forfølgerne Barcelona, der senere lørdag aften møder Athletic Bilbao, er lige nu på ni point.
Udekampen i Osasuna startede med lidt af en perle, da Karim Benzema efter syv minutter fra en spids vinkel flugtede en bold op i målhjørnet til 1-0. Scoringen må kandidere til det flotteste i denne sæson.
Sejren var stort set allerede sikret ved pausen, da Cristiano Ronaldo havde tordnet et langskud i mål til 2-0 efterfulgt af Gonzalo Higuains lop til pausestillingen 3-0.
Selv om værternes Nino reducerede til 1-3 på et hovedstød straks fra anden halvlegs start, så blev Osasuna atter trykket i bund.
Ronaldo fortsatte sine tryllerier og kanonerede endnu et frispark i mål til 4-1 - det var portugiserens 37. ligascoring i denne sæson - og han lagde også op til Higuains 5-1-mål et kvarter før slutfløjt.
Storsejren betyder, at Real Madrid rundede 100 ligascoringer og har 78 point efter 30 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker